Hvad kræver AI-forordningen artikel 4 om AI-kompetencer af jer som arbejdsgiver?

AI-forordningen artikel 4 pålægger både udbydere og idriftsættere af AI-systemer at tage foranstaltninger, der understøtter AI-færdigheder hos de medarbejdere, der arbejder med systemerne. Kravet har været gældende siden 2. februar 2025. Risikoniveauet er ligegyldigt, og kravet rammer både virksomheder og myndigheder.

Bruger jeres medarbejdere ChatGPT, Copilot, Gemini eller Claude i arbejdet, er I idriftsætter. Så er artikel 4 jeres pligt, ikke leverandørens.

Hvad står der i AI-forordningen artikel 4?

Bestemmelsen peger på to roller. Udbyderen udvikler AI-systemet og bringer det på markedet. Idriftsætteren anvender systemet under sin egen myndighed. Begge skal tage foranstaltninger, der understøtter AI-færdigheder hos eget personale og hos andre, der håndterer systemerne på deres vegne.

Digitaliseringsstyrelsen beskriver AI-færdigheder som tilstrækkelig og relevant viden til at håndtere og anvende AI-systemer på en ansvarlig og hensigtsmæssig måde. Tre hensyn skal indgå i vurderingen:

• medarbejdernes tekniske viden, erfaring og uddannelse
• den sammenhæng, AI-systemet bliver brugt i
• de personer eller grupper, systemet skal anvendes på

Loven siger ikke, hvilke konkrete tiltag der kræves. Det er ikke en forglemmelse. En it-afdeling og en sagsbehandler har ikke brug for den samme viden, og forordningen overlader den afvejning til jer.

Hvem er idriftsætter, og hvorfor er I det?

Digitaliseringsstyrelsen beskriver en idriftsætter som en fysisk eller juridisk person, der anvender et AI-system. Det dækker langt de fleste danske arbejdspladser, for de færreste udvikler selv modellerne bag værktøjerne.

Undtagelsen er personlig brug uden for erhverv. Sidder Anders Andersen hjemme og planlægger sin ferie med en chatbot, er det ikke jeres ansvar. Bruger han den samme chatbot til en sag på kommunens vegne, er det.

Kravet følger altså anvendelsen, ikke indkøbsaftalen. Det gælder også, når en medarbejder bruger et gratis værktøj, I aldrig har købt, og som ikke står i noget it-katalog. Europa-Kommissionen skriver, at pligten også omfatter personer, der arbejder med systemerne på jeres vegne, og nævner en underleverandør, en tjenesteudbyder og en kunde som eksempler.

Hvilket niveau af AI-kompetencer kræver artikel 4?

Europa-Kommissionens spørgsmål og svar om AI-færdigheder er tydelige på dette punkt: der findes ingen løsning, der passer alle, og der stilles ikke krav om bestemte kurser. Kommissionen peger i stedet på fire trin, enhver organisation bør tage:

1. Sikr en generel forståelse af AI i organisationen.
2. Afklar, om I er udbyder eller idriftsætter.
3. Vurder risikoen ved de AI-systemer, I bruger eller stiller til rådighed.
4. Tilpas indsatsen efter forskelle i medarbejdernes tekniske viden, erfaring og uddannelse.

Selve niveauet er blevet blødere undervejs. Kommissionen oplyser, at AI-omnibussen har ændret artikel 4, og at ændringerne trådte i kraft midt i juli 2026. AI-færdigheder er fortsat en forpligtelse for udbydere og idriftsættere, men der er ikke længere sat et bestemt eller tilstrækkeligt niveau på papir. Til gengæld skal Kommissionen og medlemsstaterne understøtte arbejdet, og Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens skal vedtage anbefalinger om artikel 4.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at der er indgået politisk aftale om AI-omnibussen, og at styrelsens sider bliver opdateret, når den endelige tekst foreligger. Tjek derfor begge kilder, før I skriver et niveau ind i jeres egne retningslinjer.

Hvad skal medarbejderne kunne?

Forordningen opregner ikke et pensum. Digitaliseringsstyrelsens guides om generativ kunstig intelligens peger til gengæld på tre faldgruber, som retningslinjer bør tage fat om: faktuelle fejl og opdigtet indhold, bias i svarene og informationssikkerhed. Styrelsen anbefaler konkret, at svar fra generative AI-værktøjer krydstjekkes med andre kilder.

Dertil kommer det, medarbejderen selv skriver ind i værktøjet. Digitaliseringsstyrelsen skriver, at personoplysninger kun må indtastes i generative AI-værktøjer, hvis værktøjet er vurderet og godkendt til det. Den regel er kun værd noget, hvis medarbejderen kan genkende en personoplysning, mens teksten bliver skrevet.

En kompetence, der kun findes på et møde i marts, er sjældent til stede i oktober, når en lang sagstekst skal koges ned i en chat.

Et brugbart udgangspunkt er tre spørgsmål, medarbejderen skal kunne svare på uden at slå op: hvad går der ind i værktøjet, hvem kan se det bagefter, og hvordan ved jeg, om svaret passer. Kan en afdeling svare på alle tre, er den nået længere end de fleste.

Hvad kan I konkret gøre?

Digitaliseringsstyrelsen nævner blandt andet e-læringskurser til medarbejdere på forskellige niveauer, lokale fagfællesskaber om AI, ambassadører for AI-færdigheder, skriftlig kommunikation som mails og nyhedsbreve, og awareness-kampagner. Ingen af dem er obligatoriske, og listen er ikke udtømmende.

Europa-Kommissionen anbefaler, at organisationen holder en intern oversigt over de tiltag, den har gennemført. Kommissionen har selv samlet mere end 40 eksempler fra virksomheder og offentlige organisationer i et åbent katalog. Der kræves ikke en godkendelse udefra, men I skal kunne redegøre for, hvad I har gjort, hvis tilsynet spørger.

Det tungeste argument for at knytte indsatsen til selve arbejdsgangen er, at det er dér, fejlen sker. Den medarbejder, der indsætter en hel personalesag i en chat, har sjældent besluttet at bryde en regel. Han har glemt, at reglen fandtes.

Hvornår gælder kravet, og hvem fører tilsyn?

Kravet om AI-færdigheder har skullet efterleves siden den 2. februar 2025, samtidig med forbuddet mod bestemte former for AI-praksis. De fleste øvrige bestemmelser i forordningen er trådt i kraft senere.

Digitaliseringsstyrelsen er national koordinerende tilsynsmyndighed for AI-forordningen i Danmark og har det overordnede ansvar for implementeringen. Forordningen lægger op til et sektorbaseret tilsyn, så tilsynet med de enkelte regler er fordelt mellem flere myndigheder, og styrelsen oplyser selv, at fordelingen bliver præciseret løbende. Europa-Kommissionen oplyser, at de nationale markedsovervågningsmyndigheder håndhæver artikel 4 fra den 2. august 2026. En eventuel sanktion skal ifølge Kommissionen være forholdsmæssig og vurderes ud fra overtrædelsens art og grovhed.

Hvad artikel 4 ikke kræver

Artikel 4 kræver ikke en bestemt form, et bestemt antal timer eller et bevis fra en ekstern part. Den kræver heller ikke, at alle medarbejdere kan det samme.

Til gengæld fritager den jer ikke for noget. Databeskyttelsesreglerne gælder uændret, når et AI-værktøj behandler personoplysninger, og for systemer med høj risiko er oplæring i menneskeligt tilsyn fortsat en selvstændig pligt. Skal kravet omsættes til noget, medarbejderne kan følge, er næste skridt en skreven ramme, se AI-politik: skabelon og retningslinjer og Må man bruge ChatGPT på arbejdet.

Se også: AI-kursus eller AI-kompetencer og notatet om AI-forordningen på dokumentationssiden.