Havnia / Viden / Følsomme personoplysninger: hvad AI-chatten aldrig må se
Hvad er følsomme personoplysninger, og hvad må aldrig skrives ind i en AI-chat?
Følsomme personoplysninger er de kategorier, databeskyttelsesforordningens artikel 9 nævner: race og etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske og biometriske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold. Som udgangspunkt er det forbudt at behandle dem, og der skal en konkret undtagelse til. CPR-nummeret står ikke på listen, men Datatilsynet regner det som en fortrolig oplysning med sine egne regler. Ingen af delene hører hjemme i et AI-værktøj, som jeres organisation ikke har vurderet og godkendt.
Følsomme personoplysninger er de otte kategorier, databeskyttelsesforordningens artikel 9 nævner, og behandling af dem er som udgangspunkt forbudt. De hører derfor ikke hjemme i en AI-chat, som jeres organisation ikke har vurderet og godkendt til formålet. Reglen er den samme, uanset om teksten sendes i en mail eller indsættes i et promptfelt. Det er oplysningen, der er beskyttet, ikke kanalen.
Hvad er følsomme personoplysninger ifølge artikel 9?
Datatilsynet opregner kategorierne sådan:
- race og etnisk oprindelse
- politisk overbevisning
- religiøs eller filosofisk overbevisning
- fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
- genetiske data
- biometriske data med henblik på entydig identifikation
- helbredsoplysninger
- seksuelle forhold eller seksuel orientering
Listen er udtømmende. En oplysning bliver ikke følsom af at føles privat, men af at falde inden for en af de otte kategorier. Til gengæld er den følsom, uanset hvor kort den nævnes. En enkelt sætning om, at Anders Andersen er sygemeldt med stress, er en helbredsoplysning.
Behandling af oplysningerne er forbudt efter artikel 9, stk. 1, medmindre en af undtagelserne i stk. 2 gælder. Det kan for eksempel være udtrykkeligt samtykke, arbejds- og ansættelsesretlige forpligtelser, retskrav, væsentlige samfundsinteresser eller sundhedsformål. Undtagelsen skal findes, før oplysningen bruges, ikke bagefter.
Hvad er forskellen på almindelige, følsomme og fortrolige oplysninger?
Mange søger på personfølsomme oplysninger og blander tre forskellige ting sammen. Det er værd at holde dem adskilt, fordi de udløser hver sin pligt.
Almindelige personoplysninger er alt det øvrige, der kan henføres til en person: navn, adresse, alder, uddannelse, økonomi, billede, familieforhold, bil, eksamen, ansøgning og CV. De kræver et behandlingsgrundlag efter artikel 6, men rammes ikke af forbuddet i artikel 9.
Følsomme personoplysninger er de otte kategorier ovenfor. Her skal I både have et grundlag efter artikel 6 og en undtagelse efter artikel 9, stk. 2.
Fortrolige oplysninger er en dansk betegnelse, som ikke står i forordningen. Datatilsynet forklarer, at det afgørende er, om oplysningen efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab, jf. straffelovens § 152 sammenholdt med forvaltningslovens § 27. Følsomme oplysninger er utvivlsomt fortrolige, men en fortrolig oplysning er ikke altid følsom. Indtægts- og formueforhold og arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold kan være fortrolige uden at stå i artikel 9.
Endelig står oplysninger om strafbare forhold for sig selv i forordningens artikel 10, og de er desuden særskilt reguleret i databeskyttelsesloven. Datatilsynet lægger en bred forståelse til grund, så begrebet ikke kun dækker egentlige lovovertrædelser, men også frakendelse af rettigheder.
Er et CPR-nummer en følsom personoplysning?
Nej. CPR-nummeret er en fortrolig oplysning, der er særskilt reguleret i databeskyttelsesloven. Offentlige myndigheder må bruge det til entydig identifikation og som journalnummer. Private må kun behandle det, når lovgivningen kræver det, når den registrerede har givet samtykke efter forordningens artikel 7, eller alene til videnskabelige eller statistiske formål. Hertil kommer videregivelse, der er et naturligt led i den normale drift og af afgørende betydning for entydig identifikation.
Forskellen gør ikke nummeret ufarligt. Det er nøglen, der samler spredte oplysninger om én person, og derfor behandles det i praksis lige så varsomt som artikel 9-kategorierne. Reglerne for mail, SMS og promptfelt er samlet på CPR-nummer i ChatGPT.
Hvad sker der, når en følsom oplysning skrives ind i en AI-chat?
Teksten forlader maskinen og sendes til en leverandørs servere. Den kan blive gemt, og i visse produkter kan den indgå i den videre udvikling af modellen, afhængigt af aftalen og indstillingerne på kontoen.
Digitaliseringsstyrelsens guide til offentlige myndigheder er klar på det punkt. Personoplysninger må ikke indtastes i generative AI-værktøjer, der er gratis tilgængelige via offentlige hjemmesider. Fortrolige oplysninger bør kun indtastes, hvis der er foretaget en risikovurdering af den valgte løsning, og guiden anbefaler, at vurderingen genbesøges regelmæssigt, så den aktuelle brug svarer til de accepterede risici.
Guiden gør også opmærksom på, at data, I selv opfatter som anonymiserede, stadig kan være personhenførbare. En sag uden navn kan sagtens udpege én bestemt borger, hvis den indeholder alder, diagnose, bydel og dato.
Hvad må aldrig skrives ind i ChatGPT, Copilot, Gemini eller Claude?
Som arbejdsregel, indtil jeres egen vurdering siger noget andet:
- de otte kategorier i artikel 9, herunder journalnotater, sygemeldinger, diagnoser, misbrug, fagforeningsforhold og trosforhold
- CPR-numre og andre entydige identifikatorer
- navne, mailadresser og telefonnumre på borgere, kunder, patienter eller kolleger
- hele dokumenter, I ikke har læst igennem, herunder vedhæftede filer og regneark
- oplysninger om strafbare forhold og verserende personalesager
Listen forbyder ikke at bruge AI. Den sætter en grænse for, hvilken tekst der må forlade maskinen, før nogen har taget stilling.
Hvordan omskriver I en sag, så den kan bruges i en AI-chat?
Ofte er problemet formuleringen snarere end sagen selv. Modellen behøver ikke vide, hvem personen er, for at hjælpe med struktur, sprog eller et udkast til et svarbrev.
Et eksempel. I stedet for at indsætte teksten om, at Anders Andersen, 240571-0000, anders@havnia.dk, har fået bevilget et hjælpemiddel efter et afslag, kan I skrive, at en borger har fået afslag på et hjælpemiddel og senere bevilling efter en fornyet vurdering. Svaret bliver lige så brugbart, og ingen personoplysning har forladt maskinen.
Vær samtidig opmærksom på, at det ikke altid er nok at fjerne navnet. Hvis resten af teksten kun kan passe på én person i kommunen, er oplysningen fortsat personhenførbar.
Hvad gør I, hvis en følsom oplysning allerede er sendt af sted?
Behandl det som en mulig hændelse, ikke som en pinlig fejl. Notér hvad der blev sendt, hvilket værktøj det gik til, hvornår det skete, og om der var tale om følsomme eller fortrolige oplysninger.
Derefter vurderer den dataansvarlige, om der er sket et brud på persondatasikkerheden, og om bruddet skal anmeldes til Datatilsynet. Slet samtalen i værktøjet, hvis produktet tillader det, og skriv hændelsen ind i jeres egen oversigt.
Det sidste er ofte det vigtigste. En enkelt indtastning er et uheld. Den samme indtastning hver uge er et mønster, og mønstre kan ændres med retningslinjer, adgang til godkendte værktøjer og en påmindelse i det øjeblik, teksten er ved at blive sendt.
Se også: tavshedspligt og AI, sikker mail og AI og listen over funktioner.
Spørgsmål og svar
Er navn og adresse personfølsomme oplysninger?
Nej. Navn, adresse, alder, uddannelse og økonomi er almindelige personoplysninger hos Datatilsynet. De kræver et behandlingsgrundlag efter artikel 6, men falder uden for forbuddet i artikel 9. Det gør dem ikke frit tilgængelige: et navn sammen med en sagsbeskrivelse kan udpege en person entydigt, og selve sagen kan være både fortrolig og følsom.
Er et CPR-nummer en følsom personoplysning?
Nej. Datatilsynet betegner CPR-nummeret som en fortrolig oplysning, der er særskilt reguleret i databeskyttelsesloven. Private må kun behandle det, når lovgivningen kræver det, når den registrerede har givet samtykke efter forordningens artikel 7, eller alene til videnskabelige eller statistiske formål. Videregivelse må desuden ske, når den er et naturligt led i den normale drift og af afgørende betydning for entydig identifikation. Offentlige myndigheder må bruge nummeret til entydig identifikation og som journalnummer, og det må ikke offentliggøres uden samtykke.
Hvilke tre typer personoplysninger findes der ifølge GDPR?
Forordningen skelner mellem almindelige personoplysninger og de særlige kategorier i artikel 9, og oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser står for sig i artikel 10. I dansk praksis lægges der et lag oveni. Oplysninger om strafbare forhold og CPR-nummeret er begge særskilt reguleret i databeskyttelsesloven, og betegnelsen fortrolige oplysninger, som slet ikke står i forordningen, følger i stedet af straffelovens § 152 sammenholdt med forvaltningslovens § 27.
Er en mailadresse en personfølsom oplysning?
En arbejds- eller privatadresse som anders@havnia.dk er en almindelig personoplysning, ikke en følsom. Den er stadig en personoplysning, fordi den peger på en bestemt person, og den kan efter omstændighederne være fortrolig. I en AI-chat er den desuden den oplysning, der gør resten af teksten personhenførbar, selv når navnet er taget ud.
Er et telefonnummer personfølsomme oplysninger?
Nej, et telefonnummer er en almindelig personoplysning på linje med navn og adresse. Det er ikke nævnt i artikel 9. Som med mailadressen er pointen, at nummeret identificerer personen, så en ellers neutral tekst bliver personhenførbar, når nummeret står i den.
Hvad er fortrolige oplysninger?
Datatilsynet forklarer, at det afgørende er, om oplysningen efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab, jf. straffelovens § 152 sammenholdt med forvaltningslovens § 27. Følsomme oplysninger er utvivlsomt fortrolige. Omvendt er en fortrolig oplysning ikke altid følsom: indtægts- og formueforhold og arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold kan være fortrolige uden at være omfattet af artikel 9.